Forebyggelse
Læs om, hvordan vi forebygger sygdommen afrikansk svinepest.
Afrikansk svinepest
Sygdomme og konsekvenser
Landbrugets organisationer og myndighederne indgår i et samarbejde for at forhindre smitsomme husdyrsygdomme i at komme til Danmark og for i tilfælde af udbrud at bekæmpe sygdommen så hurtigt og effektivt som muligt. Samarbejdet består derfor af et forebyggende og et bekæmpende beredskab.
Landbrug & Fødevarer har fokus på de sygdomme, som af lovgivningen er defineret som anmeldepligtige (liste 1 og 2 sygdomme), og som smitter svin. Nogle af sygdommene kan smitte mennesker og andre kan smitte mellem forskellige dyrearter, f.eks. mund- og klovesyge, der smitter alle klovbærende dyr.
Mere specifikt har svinebranchen fokus på:
Liste 1 sygdomme | Liste 2 sygdomme |
|
|
Generelt set har sygdommene både en produktionsmæssig og samfundsøkonomisk betydning. Hvis Danmark får udbrud af en af liste 1 sygdommene, vil det blive nødvendigt at slå hele den smittede besætning ned. Opdages sygdommen først når et hold svin er ankommet til slagteriet, bliver slagteriet nød til at stoppe produktionen indtil det af myndighederne bliver godkendt til at genoptage arbejdet. Dette kan koste slagteriet adskillige millioner kroner.
Et evt. udbrud af en liste 1 sygdom vil få meget alvorlige konsekvenser for afsætning af dansk svinekød i den tid sygdommen hærger landet men også i lang tid efter, at sygdommen er bekæmpet. Idet eksporten af dansk svinekød udgør flere milliarder af kroner årligt, vil udbrud af en liste 1 sygdom få enorme økonomiske konsekvenser.
Landbrug & Fødevarer arbejder derfor tæt sammen med myndighederne og de andre landbrugsorganisationer i et forebyggende beredskab og et bekæmpende beredskab. I det bekæmpende beredskab bidrager Landbrug & Fødevarer med f.eks. arbejdskraft og udstyr ved nedslagning af besætninger (læs mere om bekæmpende beredskab og nedslagning under Indsats) . Det er dog altid myndighedernes ansvar at bekæmpe sygdommen og koordinere arbejdet.
Nationalt krisecenter
Et nationalt krisecenter skal konstant være beredt på udbrud, hvilket bl.a. kræver, at alle forstår kommandovejene. Hovedopgaven for krisecenteret er at overvåge og styre aktiviteterne i de lokale krisecentre. Det betyder en styring af kontrolstrategien og en sikring af, at de nødvendige ressourcer i form af udstyr og personale er på plads i de lokale krisecentre.
Det nationale krisecenter, som styres af Fødevarestyrelsen, varetager også kontakten til laboratorier, branchen, politiet, dyrlæger og til pressen.
Lokale krisecentre
Et lokalt krisecenter oprettes i den pågældende fødevareregion, hvor der er mistanke eller udbrud af sygdom. I det lokale krisecenter er der bl.a. lister over nødvendigt udstyr samt navne og telefon nr. på relevant personale. Det er bl.a. når besætninger skal slås ned at Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion arbejder tæt sammen med det lokale krisecenter.
Ekspertgrupper
Medlemmerne, som er udvalgt på basis af faglige og tekniske kompetencer, har permanent medlemskab af ekspertgruppen. Gruppens funktion er i fredstid at sikre:
- At ny EU lovgivning implementeres i beredskabsplanerne
- At beredskabet hele tiden er opdateret med den nyeste viden
Under udbrud af sygdom skal gruppen assistere med epidemiologiske undersøgelser (hvordan sygdommen spredes), etablere bekæmpelsesforanstaltninger, vurdere udtagning af prøver fra dyrene og tolkning af prøveresultaterne, og vurdere mulige smitteveje.
Landbrug & Fødevarer ansatte deltager ikke i den permanente ekspertgruppe, men Landbrug & Fødevarer ansatte kan inddrages i en ad hoc ekspertgruppe om nødvendigt i udbrudssituationer.
Nødvendige ressourcer
Det er vigtigt, at der foreligger en plan over det udstyr, som der skal bruges i en udbrudssituation samtidig med, at der permanent skal være styr på det personale, myndighederne kan trække på, f.eks. privat praktiserende dyrlæger, hvis det bliver nødvendigt. Det er essentielt, at personalet der trækkes på har de rette kvalifikationer og erfaringer i at bekæmpe udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.
Dyrlæger og teknikere i VSP, Sundhedskontrol har her en fremtrædende rolle i beredskabet.
Den operationelle manual
Myndighederne har udarbejdet en operationel manual, som redegør for alle procedurer i tilfælde af mistanke og udbrud. Manualen instruerer personale hos myndighederne og samarbejdspartnere, herunder Landbrug & Fødevarer i bl.a.:
- De gældende love på området
- Kommandoveje
- Håndtering af mistanker eller udbrud
- Afsendelse af prøver til laboratoriet
- Nedslagning af besætninger
- Rengøring
- Oprettelse af beskyttelses- og bekæmpelseszoner
- Omsætningsbegrænsninger for levende dyr
- Kommunikation til personel, befolkning, presse etc.
Diagnostisk laboratorium
Hver EU medlemsstat skal sikre, at der er adgang til fornødne diagnostiske laboratorier. DTU Veterinærinstituttet, Lindholm er det danske nationale reference laboratorium.
Træning og uddannelse
Personalet involveret i beredskabet skal gennemgå træning i forhold til den rolle de udgør i beredskabet. Det er bl.a. derfor, at der afholdes beredskabsøvelser for svinepest (april 2004), mund- og klovesyge (september 2005) og mund- og klovsyge(april 2009).
Informations- og forskningsaktiviteter
For at forhindre at smitte komme til landet og for at få en så hurtig og effektiv bekæmpelse af en smitsom sygdom, hvis den kommer til landet, er det essentielt, at svineproducenter og deres personale samt praktiserende dyrlæger har indprentet sygdomstegnene tydeligt. De skal også forstå, at de har pligt til at anmelde sygdommen med det samme. Det er de primære budskaber i de informationsaktiviteter, som Landbrug & Fødevarer har i egne publikationer og så vidt muligt i eksterne medier.
L&F udfører også en del forskning på området, for bl.a. hele tiden at identificere mulige smitteveje og evt. lukke dem. ´
Finansiering
De producenter, hvis dyr der skal slås ned i forbindelse med et udbrud, skal kompenseres jf. EU-lovgivning - se regelsæt for taksation.
Ved udbrud af smitsom husdyrsygdom vil der være restriktioner i forhold til omsætning af svinekød og levende dyr. Danmark vil i den forbindelse anmode EU Kommissionen om markedsstøtteordninger, jf. EU-lovgivning.
Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion, Produktionsøkonomi og Statistik Person 16, Driftsøkonomi og Data har ansvaret for, at der er et tilstrækkeligt antal taksatorer, og at de selv står til rådighed om nødvendigt. Endvidere bistår Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion, Produktionsøkonomi & Statistik og Person 16, når omkostningerne forbundet med nedslagning skal vurderes og fastlægges i forhold til markedsordninger.
Ansvarlig: Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion SPF, Sundhed og Diagnostik & Person 2 (opdateret juni 2020)
Enhver besætning skal i videst muligt omfang forhindre at smitte med en eksotisk sygdom, og alle andre sygdomme, trænger ind på besætningsområdet.
Beskyttelse af besætningsområdet involverer primært
- Personadgang
- Udleveringsforhold for levedyr (smågrise og evt. polte) og slagtesvin
- Håndtering af foder/strøelse ind og ud af besætningsområdet
- Indleveringsforhold for levedyr bl.a. karantænefaciliteter ved indkøb af avlsdyr
- Passiv og aktiv sikring mod skadedyr som rotter og mus
- Smittesikring af besætningsområdet i forhold til ”andet dyrehold” end svin, herunder:
- Kvæg
- Heste
- Fjerkræ
- Hunde
- Katte.
Læs mere om Ekstern smittebeskyttelse på svineproduktion.dk
Ansvarlig: Person 2 (opdateret september 2023)
Alle grise skal kunne spores ved omsætning. Sporbarheden er speciel vigtig ved bekæmpelse af et evt. udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, som svinepest og mund- og klovesyge.
Grise spores ved:
- Registrering af flytninger
- Øremærkning / skinketatovering
Registrering af flytninger
Alle flytninger af svin skal indberettes til Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Sælger af svin til levebrug er forpligtet til at indberette flytningen seneste 7 dage efter flytningen har fundet sted.
Slagterier og destruktionsanstalter er forpligtet til at indberette modtagelsen af svin til slagtning henholdsvis svin til destruktion.
Reglerne om flytninger af dyr kan du læse om på Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Her kan du også læse om:
Øremærkning af svin
Svin skal være forsynet med et godkendt øremærke, når de forlader den bedrift, de er født i. De danske regler er gennemførsel af EUs regler om mærkning af svin.
Reglerne er omtalt på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor der også er et link til gældende bekendtgørelse.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om:
Virksomheder
Slagterier og destruktionsanstalter skal indberette til flyttedatabasen i CHR hvem de har modtaget af slagtesvin og svin til destruktion fra. Sporbarheden på slagterierne dokumenteres ved hjælp af køresedler. Disse angiver for hver læs, hvor mange svin der er på læsset og fra hvilken leverandør.
Ved vejning af slagtekroppen kobles leverandørnummer med slagteløbenummeret. Efter udligningskølerummet går slagtekroppen til opskæring, hvor sporbarheden på leverandørniveau stopper. Derefter kan kød fra en given besætning kun spores til en given slagtedag.
Læs mere om:
Risikoniveauer
Fødevarestyrelsen har i sin strategi og ressourceplan for bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme, version 7, september 2007 i det forebyggende beredskab beskrevet tre risiko-niveauer (0, 1 og 2), hvor niveau 2 er karakteriseret ved, at myndighederne i Danmark iværksætter omfattende midlertidige foranstaltninger udover de restriktioner, som EU har indført.
Risiko-niveau 0:
Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er lav. Sygdommen er ikke konstateret i nogen af de lande der er nævnt i niveau 1 - 2. I dette tilfælde er alvorlige smitsomme husdyrsygdomme ikke konstateret i lande, hvor det begrunder at Danmark iværksætter foranstaltninger ud over det normale, dvs. de foranstaltninger der er indført af EU eller som Kommissionen normalt vil indføre.
Risiko-niveau 1:
Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er moderat. Sygdommen er konstateret i lande i EU og kandidatlande hvortil den fysiske afstand er lang og hvortil der er få kontakter til den lokale landbrugsproduktion i form af lastbiler, personer, m.v.
Der gennemføres en opsporing af dyr og produkter fra zoner, som de er deklareret af de nationale veterinære myndigheder. Der informeres i Danmark om udbruddet (bl.a. www.fvst.dk). Der foretages en risiko-vurdering og på den baggrund overvejes iværksættelse af moderate forebyggende midlertidige foranstaltninger, udover de af EU indførte foranstaltninger.
Risiko-niveau 2:
Risikoen for introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er høj. Sygdommen er konstateret i lande i EU og kandidatlande hvortil den fysiske afstand er kort eller hvortil der er mange kontakter til den lokale landbrugsproduktion i form af lastbiler, personer, m.v.
Der gennemføres opsporing af dyr og produkter fra de pågældende lande. Der gennemføres en fuld risikovurdering af alle kontakter til udlandet (dyr, produkter, køretøjer, personer). Der informeres i Danmark (bl.a. www.fvst.dk) og risikovurderingen gøres tilgængelig for veterinærmyndighederne på 3.landmarkederne. På dette niveau er sygdommen konstateret i lande og i et omfang der begrunder, at Danmark iværksætter omfattende forebyggende midlertidige foranstaltninger, udover de af EU indførte foranstaltninger.
For visse sygdomme er der lavet specifikke risiko-niveauer, se bilag om aktuelle sygdom.
Ansvarlig: Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion SPF, Sundhed og Diagnostik (opdateret juni 2013)
Branchen har til opgave at informere alle fagfolk, både svineproducenter og deres staldpersonale samt dyrlæger og produktionskonsulenter om sygdomstegnene på de alvorlige sygdomme, som svinebranchen vil forhindre kommer ind i Danmark. De alvorlige sygdomme er anmeldepligtige. Man har derfor pligt til at kontakte Fødevarestyrelsen, hvis man har mistanke om en af sygdommene, som man har inddelt i en liste 1 og 2:
Liste 1 sygdomme | Liste 2 sygdomme |
|
|
Læs mere:
Du kan finde sygdomsbeskrivelser af flere af sygdommene på:
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du også finde:
Ansvarlig: Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion SPF, Sundhed og Diagnostik & Person 2 (opdateret juni 2013)
Fødevarestyrelsen (FVST) har udarbejdet retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med husdyrhold.
FVST har ligeledes udarbejdet en vejledning for dyrlægers arbejde i praksis.
Disse to regelsæt er suppleret af SPF regler og Branchens regler. De to regelsæt gælder også for DS medarbejdere.
Vejledningerne kan læses på Retsinformation.
- Vejledning om besøg på landbrugsejendomme - RTL nr 13240 af 15/09/1983.
- Vejledning til dyrlæger - VEJ nr 13095 af 10/04/1984.
SPF systemets regler
SPFs besøgsregler kræver 12 timers karantæne før adgang til en SPF besætning med højere sundhedsstatus.
Svinebesætninger, som ikke har SPF status bør besøges efter samme regelsæt som SPF besætninger.
På SPFs hjemmesider finder du:
Branchens regler for udenlandsk besøg i danske besætninger
Reglen er kort og godt, at udenlandske besøgende skal have opholdt sig i Danmark 48 timer før de har adgang til danske besætninger.
Ved udbrud fastsættes besøgsreglerne efter det aktuelle risikoniveau.
Læs besøgsreglerne på Landbrug & Fødevarers hjemmeside:
Læs om forholdsreglerne ved udbrud:
Ansvarlig: Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion SPF, Sundhed og Diagnostik & Person 2 (opdateret juni 2013)
Reglerne i Danish Transportstandard omhandler biler, der transporterer klovbærende dyr til og fra danske Danish godkendte besætninger. Reglerne kan findes på DANISH Transportstandard (svineproduktion.dk)
Danske regler for privates import af produkter er beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan man fremsøge konkrete regler for import fra et land og et givent produkt
Jagttrofæer kan indeholde smitstof, og der er derfor regler for indførsel af jagttrofæer: Se reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Ansvarlig: Person 2 (opdateret juni 2023)
Svinebranchens regler for import af svin
SEGES søger at opnå en frivillig, skriftlig aftale med alle, der ønsker at importere svin til Danmark. Formålet er at forhindre introduktion af uønskede svinesygdomme i forbindelse med importen.
Alle, der ønsker at importere svin til Danmark, skal lade sig registrere som importør. Det sker ved hen- vendelse til Fødevarestyrelsen, hvor importøren bor. Ved bestilling af røde øremærker til de importerede dyr giver CHR SEGES kvæg besked herom til afdelingschef for Veterinær- & Kvalitetsforhold hos SE- GES samt til den beredskabsansvarlig i Landbrug & Fødevare (L&F). Importøren bliver herefter kontak- tet fra L&F/SEGES, med henblik på at opnå en aftale i henhold til svinebranchens regelsæt.
Regelsættet beskriver fremgangsmåder og regler for import, isolering, prøvning af importerede svin, slagt- ning af importerede svin, handel med afkom efter importerede svin samt slagtning heraf.
Ansvarlig: Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion SPF, Sundhed og Diagnostik & Person 2 (opdateret september 2019)
Importører, der har indgået skriftlig aftale med L&F og Veterinær- & Kvalitetsforhold SEGES i henhold til Branchereglerne skal indsende oplysninger om salg af importerede dyr til SEGES (bilag 4).
Der er udarbejdet en vejledning for importører af avls- og brugssvin, som indføres fra et andet EU-land eller fra et 3. land, hvor EU har foreskrevet samhandelsbetingelser (bilag 1).
Der er opstillet særlige krav til indretning, godkendelse og drift af isolationsstalden (bilag 2)
L&F og Veterinær- & Kvalitetsforhold SEGES opstiller for hver enkelt import krav til hvilke sygdomme der undersøges for (bilag 3).
Importerede svin skal slagtes på et ikke-USA godkendt slagteri, dvs. ikke på et andelsslagteri.
Afkom efter importerede svin kan slagtes på danske slagterier forudsat, at de importerede dyr har været underlagt Svinebranchens regelsæt om import og forudsat, at afkommet leveres som slagtesvin fra en ejendom, der ikke huser importerede svin (bilag 5).
Importøren afholder alle udgifter i forbindelse med importen. Udgiften i forbindelse med Veterinær- & Kvalitetsforhold SEGES godkendelse af isolationsstald afholdes af Veterinær- & Kvalitetsforhold SEGES.